Avanceret lagerstyring og just-in-time

Noget af det, jeg på forhånd havde glædet mig mest til at se nærmere på, da jeg for nylig var på besøg på en stor bilfabrik i Italien, var deres måde at styre alle de mange dele, der bruges, når en bil skal samles på fabrikken. Jeg havde nok forventet at skulle se selve samlefabrikken, men bestemt også et formentligt enormt lager alle de dele, en bil består af.

Selvfølgelig vidste jeg godt, at enkeltdele som motor, gearkasse, udstødning og alt muligt andet normalt bliver produceret på andre fabrikker og så fragtes til samlefabrikken, hvor delene i den sidste ende ruller af samlebåndet som en hel bil.

Jeg havde set frem til blandt andet at se et kæmpestort lager med for eksempel motorer, der stod på hylder og var parate til at blive monteret i et karrosseri. Men her blev jeg i nogen grad skuffet, må jeg sige, for under rundvisningen på fabrikken fik jeg og de øvrige i den gruppe af danske erhvervsfolk, der besøgte fabrikken, at vide, at fabrikken for en del år siden havde indført det princip, som man kalder just-in-time. Det indebærer, at de enkelte dele ankommer til samlefabrikken groft sagt præcis på det tidspunkt, hvor de skal bruges. På den måde sparer man på fabrikken den enorme lagerplads, der ellers ville være brug for.

I første omgang blev jeg som sagt lidt skuffet, fordi mit eget arbejde handler meget om lagre og styring af dem. Jeg havde derfor håbet, at et besøg på en så stor bilfabrik ville bibringe mig noget ny viden, som jeg måske kunne have gavn af i mit eget virke.

Men det kom nu alligevel til at vise sig, at bilfabrikken kunne give mig noget ny viden på mit eget felt, for på trods af just-in-time princippet, så viste det sig alligevel, at fabrikken også omfattede et meget stort lager, idet man nemlig havde fravalgt just-in-time princippet på et enkelt område, nemlig alt hvad der har med de helt små dele som skruer, bolte og møtrikker at gøre.

Og her fik jeg bestemt lært noget, for bilfabrikken viste sig at have en uhyre avanceret lagerstyring på dette område. Alle de nødvendige monteringsdele ved de enkelte arbejdsstationer langs samlebåndene blev plukket fra lageret nogle gange hver dag og på en specialindrettet lille vogn kørt ud til arbejdsstationen.

Hele processen var i høj grad automatiseret, så det faktisk var robotter, der udførte langt det meste af arbejdet på det lager, så de små vogne med adskilte rum til de enkelte bolte og skruer blev fyldt op uberørt af menneskehånd.

Derefter var det dog mennesker af kød og blod, der sørgede for at køre vognene – eller rullebordene om man vil – hen til arbejdsstationerne, hvor deres kolleger så brugte dele til samlingen af bilerne.

Det var alt i alt nogle meget interessante og givende timer, jeg tilbragte på den bilfabrik i udkanten af Torino, og jeg går ud fra, at jeg på et tidspunkt kan får brug for noget af min nye viden om avanceret lagerstyring.

2 Comments

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *