Bærbar og bredbånd?

En af mine bekendte gennem en årrække, Jørgen, er for nylig flyttet ind i en lejlighed i huset lige ved siden af mit. Jørgen er midt i 60’erne, og jeg kan huske, at han aldrig har været nogen ørn til moderne teknologi. Gennem årene har jeg for eksempel en del gange hjulpet ham med indstillinger eller andet på hans mobiltelefon.

Og en computer har han aldrig ejet før forleden dag, da han ringede på hos mig og stolt fortalte, at nu ville han være mere med på noderne, så han havde købt sig en bærbar computer. Men nu havde han det problem, at han ikke kunne finde ud af at komme på internettet, så han ville gerne have lidt hjælp.

Da jeg kom over til ham, viste det sig, at han ikke havde nogen forbindelse til nettet. Jørgen selv havde troet, at man bare skulle tænde for computeren og så gå på nettet.

Jeg forklarede ham, at han var nødt til at have bredbånd af en eller anden art for at komme på nettet, så vi spurgte hans husvært, om der var ført bredbånd ind i huset. Det var der ikke, så jeg foreslog Jørgen et hurtigt mobilt bredbånd, for jeg ved af egen erfaring, at der er udmærket dækning i vores område.

Vi gik ind til mig for at kigge lidt på priser på bredbånd, for Jørgen var ikke indstillet på at betale mere end højst nødvendigt for sin internetforbindelse. Vi fandt også en, der passede hans pengepung, og bestilte den på stedet.