Bedre plads i butikken

I den forretning med tøj til børn i alle aldre, hvor jeg arbejder, har vi lige udvidet forretningen til næsten det dobbelte. Indehaveren fik et godt tilbud om at udvide lejemålet, og han skyndte sig at slå til, fordi vi i mange år har savnet noget mere plads, så vi kan udvide sortimentet. Det har længe stået på ønskesedlen, at vi også kunne forhandle børnesko, men vi har ganske enkelt ikke haft plads til  det.

Det har vi fået nu efter en temmelig træls periode med håndværkere rendende rundt om os, så det har været noget besværligt at servicere vores kunder. Men nu er forretningen ikke bare dobbelt så stor, mens også nydeligt istandsat, og der er købt nyt inventar til butikken.

Ved udsigten til mere plads foreslog jeg min chef, at vi måske kunne tage yderligere et par tøjmærker ind i vores sortiment. Indehaveren spurgte mig, om jeg tænke på noget specielt, og jeg fortalte ham, at jeg personligt var meget begejstret for designet hos Paul Smith, som vi ikke hidtil har forhandlet.

Pudsigt nok var det også et tøjmærke, min chef selv havde bidt mærke i, så han gav mig med det samme lov til at tage kontakt til importfirmaet og påbegynde forhandlinger om priser og leverancer.

Netop indkøbene har i de senere år været min opgave, og det er helt bestemt den del af mit arbejde, som jeg synes er mest udfordrende, så jeg tog straks kontakt til importfirmaet, og der er nu aftalt et møde hos os i næste uge.