Billige A-Kasser – dur de?

Da de første fagforeninger opstod i Danmark i slutningen af 1870’erne og i begyndelsen af 1880’erne, der var det små lokale sammenslutninger, som hovedsageligt bestod af lokale faglærte arbejdere. De organiserede sig, sådan de kunne samle deres fælles interesser og spørgsmål omkring arbejdsmarkedet og deres lokale arbejdsmiljø på ét sted, og det var da også en sammenslutning som blomstrede hurtigt, og fik god medvind over hele landet.

Tjek de danske fagforeninger og akasser her.

I 1890’erne udbredte der sig også mindre forsamlinger af ufaglærte arbejdere, og det åbnet op for en helt ny gruppe af lønmodtagere, som ligeledes kunne finde råd og vejledning, til trods for deres uddannelsesmæssige baggrund. Det betød, at betydningen af ordet fagforening måtte udvikle sig, i takt med at grupperne i sig selv udviklede sig. I kølvandet opstod den måde vi fortolker ordet fagforening på i dag, nemlig at ’fag’ henviser til de faglige grupper, som organisationerne repræsenterer. Derfor er der opstået specifikke fagforeninger, for f.eks. metalarbejdere, sygeplejersker, lærere og inden for mange andre erhverv.

At der er opstået fagforeninger, og a-kasser for den sags skyld, som er tværfaglige, og inviterer alle lønmodtagere over én kam til at blive medlemmer, det betyder nu, at man ikke lige umiddelbart kan påpege folks specifikke tilhørsforhold, når det kommer til fagforeninger. En ansat ved SKAT behøver derfor ikke nødvendigvis være medlem af HK’s specielle fagforening for skattemedarbejdere, men personen kan lige så godt være medlem af Krifa eller Det Faglige Hus.

Det handler i stigende grad om, hvor man personligt synes, at man får de bedste forhold og tilbud, og hvor man føler sig godt tilpas. Det er selvfølgelig heller ikke utænkeligt, at det månedlige kontingent spiller ind, når man vælger sin fagforening, for priserne er steget i takt med, at fagforeningerne tilbyder stadig flere og flere goder for deres medlemmer, og det koster naturligvis.

I stadig stigende grad dygtiggør fagforeningerne og deres personale sig, så man som medlem altid er sikker på, at få top professionel hjælp og behandling, skulle man stå og have brug for sin fagforening. Det er også muligt, at være medlem af en partineural fagforening, som ikke føler nogen forpligtigelser overfor nogen politiske partier, og de fører derfor brede forhandlinger på det politiske spektrum, og det er ligeledes noget, som mulige medlemmer kigger efter. Det har igen noget at gøre med, at fagforeningerne ikke længere skal definere hvem man er som person ud af til. Er man dog medlem af en farvet fagforening, så behøver man heller ikke nødvendigvis at have samme politiske overbevisning.

For nogen er fagforeninger en privat sag, og det er også helt reelt. Om man holder kortene tæt ind til kroppen, eller om man gerne vil diskutere det i frokostpausen på arbejdspladsen, så er situationen den samme—man bør være medlem, for der er så ufattelig god hjælp at hente, i alle situationer der nu engang måtte opstå på ens arbejdsplads. Det er kompetent og professionel hjælp, som står til rådighed for en, når man har behov for det, og for småbeløb omkring de 80-100 kr. i gennemsnit, så er der ingen undskyldninger for ikke at være medlem af en fagforening.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *