Cover up eller?

Da jeg tidligere i dag var inde i en telebutik for at købe abonnement på en trådløs internetforbindelse til min bærbare computer, opdagede jeg en ny trend, som jeg ikke tidligere har anet noget om.

Der var lidt ventetid i butikken, og imens kunne jeg iagttage nogle unge mennesker, der havde travlt med at studere butikkens udvalg af covers til mobiltelefoner. På deres indbyrdes snak kunne jeg forstå, at der er gået mode i den slags. Nu skal en mobiltelefon ikke bare se ud, som fabrikanten har skabt den. Den skal åbenbart klædes på, så den er med til at sende signaler om ejerens personlighed.

En ung pige havde travlt med at finde et smart Samsung Galaxy S 2 cover. Det skulle helst være i en skrigende rød farve, forklarede hun en af de andre piger, for rødt står normalt godt til mig, som hun sagde.

Det blev min tur til at blive ekspederet, så jeg hørte ikke ret meget mere af deres snak. Men en af de unge fyre, der var med i gruppen, proklamerede unødvendigt højlydt, at han skulle have fundet sig et nyt iPhone cover. Det var helt tydeligt, at han mente, der er status i at have en iPhone fremfor en billigere model. Det var vel derfor, han sagde det så højt, at alle i butikken kunne høre ham.

Selv er jeg ret ligeglad med, hvilken mobiltelefon jeg har, bare den virker. Men jeg kan da godt set det smarte i, at man også kan surfe på nettet med sin mobiltelefon.