Da hvidevarer var en luksus

Det var en noget anden dagligdag, vi havde, den gang jeg var barn. For unge mennesker i dag kan det være svært at forstå, hvor stor en oplevelse og glæde det var, da vi i mit barndomshjem fik det første køleskab. Det var vistnok også den første egentlige hvidevare, der kom ind i vores hjem.

Indtil da – og vi taler altså om sidst i 1950’erne – blev madvarer, mælk og så videre stillet ned i kælderen, hvor det kunne holde sig lidt køligere end i køkkenets almindelige stuetemperatur, og hvis for eksempel vi børn skulle have et glas mælk, måtte vi først en tur ned ad kældertrapperne og op igen, og når vi havde drukket mælken, ventede den næste tur op og ned ad trapperne. Det gav god motion, men var også besværligt.

Men vi kendte indtil da ikke til andet, men selv om jeg kun var syv eller otte år gammel den gang, husker jeg tydeligt, hvor stor en forskel sådan et køleskab gjorde for vores dagligdag. Og vores forældre talte endda om, at køleskabet nok over år kunne betale sig selv ind, for nu var der langt færre madvarer, der skulle kasseres, fordi de var blevet for gamle.

Men jeg kan også huske, at et køleskab den gang kostede mere end en almindelig månedsløn. Sådan er det heldigvis ikke mere, og i dag får man jo nærmest smidt billige hvidevarer i nakken i alle de butikker, der handler med den slags.

OK, det er også sådan cirka et halvt århundrede siden, men det er alligevel en voldsom teknologisk udvikling, der er sket siden da. Nu har almindelige familier deres hjem fyldt med alskens apparater, der gør dagligdagen meget nemmere og giver os langt flere muligheder især i køkkenet.

Det blev jeg mindet om, da min mand og jeg forleden besøgte vores voksne søn og hans kone samt vores to dejlige børnebørn. De havde inviteret til middag, og før maden talte vi løst og fast om, hvad der var sket, siden vi sidst sås.

Lige før vi skulle sætte os til bords, spurgte vores søn sin kone, om hun havde forberedt desserten, for så ville han starte maskinen. Det havde hun, og han forklarede, at de for nylig havde fundet en billig ismaskine, da de var på udsalg. Det er virkelig smart, forklarede vores søn. Vi fylder bare ingredienserne i maskinens skål, og så klarer den selv resten. Når jeg tænder for den nu, passer det med at isen er færdig, når vi skal have dessert, pralede han.

Og sådan var det. Deres nye Philips ismaskine stod lige så stille og gjorde hele arbejdet, mens vi spiste hovedretten. Vores svigerdatter fortalte, at det nok havde taget hende cirka fem minutter at “fodre” maskinen med fløde, æggeblommer, sukker og så videre, og så skulle hun overhovedet ikke tænke på mere, før det var tid til at servere desserten.

Jeg tror nok, at både min mand og jeg var en anelse skeptiske, men det viste sig at være en fantastisk dejlig is.