Ferie til Hawaii

Jeg trængte virkelig til en badeferie, og eftersom jeg elsker USA, var der ingen tvivl om, at denne badeferie også skulle finde sted i dette skønne land.  Det store spørgsmål var så, hvor min rejse til USA skulle gå hen. Valget faldt hurtigt på Hawaiiøerne, det ultimative sted for sol og afslapning i helt fantastiske omgivelser.  Min ferie foregik primært på Hawaii og Maui, de to største af Hawaiiøerne.

Min rejse til Hawaii stod på solbadning, men også et par ture til Honolulu, den største by på Hawaii. Her kan man nemt blive blændet af den skønne natur, men byen byder også på historie og kultur som uden tvivl er værd at tage med når man er der.

Den anden halvdel af ferien gik til Maui. Her er en af de største attraktioner at snorkle, som er en af de mest fantastiske oplevelser jeg har haft.  Der gemmer sig en ubeskrivelig oplevelse på havets bund, med farverige fisk, havskildpadder og smukke koraler. Det er bestemt ikke noget man skal snyde sig selv for, hvis man en dag tager til Maui. Hvis man ønsker at se Maui fra andre højder, kan jeg anbefale en helikoptertur jeg var på, hvor du vil opleve skjulte vandfald og bl.a. se sukker – og ananas plantager.

Hawaiiøerne har altså meget at byde på hvis man ikke kun er til badeferie, det fandt jeg i hvert fald ud af på min ferie.