Forskellige lån

Der findes mange forskellige låntyper at vælge imellem, og de rummer alle sammen fordele og ulemper, som er vigtige at have i baghovedet, når du skal tage din endelige beslutning. Der findes lån med sikkerhed, hvor du stiller sikkerhed i aktiver for de penge, du låner, og så er der også lån uden sikkerhed. Og som det fremgår af navnet er forskellen på de to, om du som låntager skal stille sikkerhed eller ej.

Denne skelnen mellem de to overordnede måder at låne penge på kender de fleste til. Men når det kommer til skelnen inden for den samme overordnede lånetype, er det straks sværere at kende forskel på, hvad der er det ene, og hvad der er det andet.

Lån uden sikkerhed og lån uden dokumentation er to begreber, der ofte forveksles. Derfor vil artiklen forsøge at klargøre forskellene og lighederne mellem de to lån.

Lån uden sikkerhed

Ved lån uden sikkerhed skal du – som førnævnt – ikke stille sikkerhed for dit lån. Du skal altså ikke pantsætte dit hus eller din bil, inden lånefirmaet godkender dig til et lån eller for at bevise over for firmaet, at du sagtens kan betale lånet af.

Umiddelbart kan det se ud som om, at lånefirmaer, der udbyder lån uden sikkerhed, har større tillid til sine kunder end firmaer og banker, der kræver, at der stilles sikkerhed. Det er ikke den hele sandhed, for lånefirmaerne indkræver relativt høje renter for deres lån uden sikkerhed. Så selv hvis en kunde ikke skulle kunne betale sit lån, er firmaet sikret sine penge, fordi renten på lånet er sat så højt, at firmaet stadig får overskud, selvom nogle enkelte kunder ikke betaler.

Lån uden dokumentation

Lån uden sikkerhed og lån uden dokumentation er på sin vis to sider af samme sag. Den eneste forskel på de to lån er, at ved lån uden dokumentation skal du ikke dokumentere hverken indkomst eller betalingskraft. Du skal altså hverken bevise, at du har råd og mulighed for at betale pengene tilbage eller stille nogen form for sikkerhed.

2 Comments

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *