Generationsskifte

Min nabo, Kjeld, har i en del år arbejdet hos et glarmesterfirma i vores naboby, og Kjeld har været glad for sit arbejde, har han tit sagt til mig. Men en dag for flere måneder siden var han i ekstraordinært højt humør, da vi mødtes udenfor på fortovet. Kjeld havde nemlig lige været i banken og fået grønt lys for at købe den eneste glarmesterforretning, der er her i vores egen by.

Forretningen var blevet sat til salg, fordi ejeren havde lyst til at prøve kræfter med noget andet, som han udtrykte det. Handelen gik i orden, og Kjeld overtog virksomheden. Han havde haft en erfaren erhvervsadvokat fra Aalborg – dem her – til at repræsentere sig i handelen, så han mente nok, at alt skulle være i orden.

Det var det også på papiret, men der skete det, at den tidligere glarmester valgte at etablere et nyt firma i byen i samme branche, og han trak en del kunder væk fra Kjelds firma, for ham kendte de jo ikke i forvejen. Kjeld var rasende, for han havde betalt en pæn sum i goodwill i forbindelse med det ejerskifte eller vel egentlig generationsskifte, og det var klart tilkendegivet i vilkårene for handelen, at den tidligere glarmester ikke måtte beskæftige sig i den branche noget sted indenfor en radius af 50 kilometer.

Den tidligere glarmester undskyldte sig med, at det var en anden type forretning, han havde startet, men den holdt ikke i retten, for hovedparten af hans arbejde bestod faktisk i at sælge og montere vinduer, så Kjeld vandt retssagen.