Heldigvis for min gode tandlæge!

Min søn Ole var væltet på cyklen i skolegården og havde fået en flænge i ansigtet og blødte desuden ud af munden. Da jeg ankom til skolen, sad der en forknyt knægt i lærerværelset med en våd klud over ansigtet og blod på tøjet. Ole og en kammerat havde cyklet i skolegården, hvilket i øvrigt er forbudt.

De var stødt sammen, og Ole slog ansigtet mod et cykelstativ, kammeraten slap med skrækken. Jeg kiggede på flængen på kinden og var sikker på, at der bare skulle et plaster over, men jeg blev bekymret for tænderne. Umiddelbart kunne jeg hverken se eller mærke noget galt i munden på ham, men for en sikkerheds skyld kørte vi omkring tandlægen.

Vi har en rigtig god tandlæge, som foruden at være fagligt dygtig også er en god pædagog, så han kunne aflæse Ole og var med det samme klar over, at han havde lavet noget skidt. Mens tandlægen undersøgte Ole i munden, spurgte han, om han havde været på forbudte veje, og knægten kunne jo kun nikke og nikkede ja. Så fik Ole fortalt en historie fra dengang, tandlægen var dreng, og noget om, at han havde fået stuearrest i flere uger, og siden havde han altid overholdt de fælles regler. “Det gør man klogt i” sagde han, og Ole nikkede.

Tænderne var intakte, der var en lille flænge i tungen, som ikke behøvede behandling, og jeg var lettet over at der ikke var en knækket tand. Jeg synes min søn havde fået straf nok!