Kaptajn lærer forhandlingsteknik

Søren, min bror, er kaptajn i handelsflåden, nærmere betegnet på et stort containerskib fra et dansk rederi. For nylig havde min kone og jeg besøg af ham, fordi han var hjemme i Danmark på dels en fire ugers ferie, dels et kursus, som hans rederi havde bedt ham deltage i.

Vi nyder meget at høre ham fortælle om de mange oplevelser, han har ude på verdenshavene og ikke mindst i de forskellige havne, hans skib anløber.

Men denne gang var det, som om hans oplevelse under fremmede himmelstrøg var kommet i baggrunden, for det havde åbenbart været et meget spændende kursus, han havde deltaget i, så det var først og fremmest kurset, der stod ham i hovedet.

Det var et kursus i blandt andet konflikthåndtering, for rederiet havde besluttet, at alle dets kaptajner skulle gennem sådan et kursus, for hvis der opstår en konflikt ombord på et stort skib midt ude i Atlanterhavet, er der jo ikke andre end chefen til at håndtere tingene.

Det kursus fik Søren åbenbart en masse ud af, og han havde samtidig lært en del om forhandlingsteknik, som på en måde indgår i begrebet konflikthåndtering. Ofte handler det jo om at forhandle et par stridende parter på plads i forhold til hinanden, men det føler jeg mig også godt klædt på til nu, fortalte han.

Søren var også godt tilfreds med, at han havde lært noget om personlig planlægning og stresshåndtering, for med det store ansvar, der ligger på en kaptajns skuldre, er jobbet ofte ret stressende.