Kul på grillen

De havde virkelig fortjent, pigerne på det håndboldhold, som jeg er træner for. Efter en lang og meget succesrig sæson med en førsteplads i turneringen og en pokalsejr for ungdomsspillere, kunne vi se frem til en sommerpause, hvor der dels skulle kobles af og hviles ud, dels træne til den kommende sæson.

Mine piger, som jeg plejer at kalde dem, foreslog, at vi skulle vente nogle få uger med at holde den sædvanlige afslutningsfest, så det besluttede vi. Pigerne satsede på godt vejr, for de har tidligere nydt at komme til grillparty hjemme hos min mand og mig, og det indvilgede jeg gerne i, for det er en flok søde piger.

I aftes holdt vi festen, og det var rigtig hyggeligt. Vi var godt 20 mennesker, og min mand havde hos naboer lånt et par Weber kulgrill til at supplere vores egen. Så menuen kom til at stå på gode bøffer, som vores klub sponsorerede med glæde, fordi de mange kampe, pigerne har spillet, har givet større entreindtægter end budgetteret, så der er overskud i kassen. Vi skulle selvfølgelig have den obligatoriske pølse til sidst sammen med masser af salat og brød til det hele.

Min mand havde sørget for noget udendørs belysning, så vi kunne feste på vores terrasse efter mørkets frembrud, og ligesom med de lånte grill havde han været på skovhugst hos naboer og bekendte, så vi havde en terrassevarmer til hvert af de fire borde, vi havde stillet på terrassen. Det blev en rigtig hyggelig aften.