Lys til jul

Min tandlæge plejer at rose mig for god tandhygiejne, men da jeg besøgte ham til et regelmæssigt eftersyn i sidste uge, nævnte han, at jeg burde bruge tandtråd hver eneste dag, for der kan nemt sætte sig noget mellem tænderne, der for mit vedkommende sidder ret tæt.

Det lovede jeg selvfølgelig at leve op til, men ved en tilfældighed opdagede jeg i går, at man kan få et apparat, der hedder Philips AirFloss, som på en nem og bekvem måde klarer det samme arbejde som den gammeldags tandtråd.

Jeg var på besøg i byens store el-forretning, fordi jeg havde lovet min kone at købe en lyskæde til udendørs brug, som hun gerne vil have sat op over indgangsdøren. Min kone går meget op i julebelysning, som helst skal være på plads fra starten af december.

Det gik hurtigt med at finde sådan en lyskæde, som der var et stort udvalg af, så jeg traskede lidt rundt i forretningen for eventuelt at finde en gode ide til en julegave til min kone.

På forhånd havde jeg en ide om, at vi måske skulle være lidt mere moderne og anskaffe os en elektrisk tandbørste, men den ide afviste jeg hurtigt, for det ville trods alt være en alt for upersonlig gave at give sin ægtefælle.

Alligevel kiggede jeg lidt på butikkens elektriske tandbørster med henblik på et senere indkøb, og så var det, at jeg fik øje på den ”elektriske tandtråd”, og jeg valgte at købe den til mig selv.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *