Minymo og Celavi

Min mand brokker sig tit over, at mange forældre bruger oceaner af tid og penge på at klæde deres børn moderigtigt på. De stakkels unger er jo blevet de rene udstillingsgenstande, siger han ofte. Og han mener, at børnene selv er ligeglade – i hvert fald så længe vi taler om børnehavebørn.

Men i sidste uge fik jeg mig alligevel et godt grin, for min mand havde indvilget i at tage Søren, vores søn på fem år, med ind til byen for at købe noget pænt drengetøj til ham, idet vi skal til en rund fødselsdag i familien om et par dage. Og det skal jo ikke kun ske med Celavi gummistøvler på fødderne, vel?

Far og søn drog af sted og fik også købt det nødvendige. Jeg frygtede, at min mands udprægede mangel på god tøjsmag ville give sig udslag i Sørens nye tøj. Men jeg må sige, at jeg blev glædeligt overrasket, da de kom hjem og viste nyanskaffelserne frem. Søren var pavestolt og trak i det nye festtøj, så vi rigtigt kunne se ham.

Imens fortalte min mand, at han havde bedt en venlig ekspedient i butikken om gode råd, og hun havde straks fastslået, at noget tøj fra Minymo lige måtte være det rigtige til Søren, så han fik både bukser og en lækker sweatshirt i det mærke.

Da Søren viste sig frem, gik det op for mig, at han bestemt ikke havde et par sko, der passede til det nye tøj, så dem har jeg købt senere, for det turde jeg alligevel ikke overlade til min mand.