Ondt i fingrene

Da jeg besøgte min mor på plejehjemmet i sidste uge, fortalte hun, at hun havde ondt i fingrene, og hun syntes heller ikke, at det rigtigt var nogen kræfter i hendes hænder. Det sidste var ikke det store problem, for de ansatte på plejehjemmet er vældig søde og altid parate til at hjælpe. Jeg mødte i øvrigt min gamle kollega Markela der – hun besøgte en eller anden.

Men jeg mente nu, at det var et problem med smerterne og foreslog min mor, at hun skulle have en læge til at se på problemet. Min mor er så dårligt gående, at hun ikke kan komme til lægen, men så må lægen komme til hende, afgjorde jeg og ringede på stedet til min mors læge for at aftale tid for et besøg på plejehjemmet.

Lægens sekretær var også meget forstående og fandt en tid næste dag, så min mor kunne få kigget på hænderne og forhåbentlig få stillet en diagnose. Jeg tog fri fra arbejde et par timer for at være på plejehjemmet, når lægen skulle komme, for min mor kan af og til være lidt forvirret og forstår ikke altid, hvad hun får at vide. Det er der vel heller ikke noget mærkeligt i, når man har rundet de 90 år.

Næste dag kom lægen som aftalt, og han var ikke længe om at konstatere, at min mor var blevet ramt af slidgigt i middelsvær grad i hænderne. Det er en rent ud sagt forbandet sygdom, sagde lægen, for der er normalt ikke så meget, man kan gøre ved det. Men smerterne kan vi da heldigvis behandle med noget smertestillende medicin, sagde han og skrev en recept på nogle piller, som er specielt beregnet til at virke mod smerterne ved slidgigt.

Jeg fulgte lægen et stykke ned ad gangen, fordi jeg gerne lige ville have lidt mere uddybende svar på mit spørgsmål om, hvorvidt der slet ikke findes nogen slidgigt behandling, der måske kunne hjælpe min mor. Jeg fik det indtryk, at lægen var til sinds at lade slidgigt være slidgigt og så bare fjerne de smerter, der følger med den slags, og at hans holdning var affødt af min mors høje alder.

Men han erkendte dog, at behandlinger hos en fysioterapeut i visse tilfælde kunne hjælpe, men han mente bare ikke, at der var ret store chancer for en ordentlig virkningsgrad af den type behandling for min mors vedkommende, og det havde ganske rigtigt noget med hendes høje alder at gøre.

Lægen fortalte mig, at jo ældre man bliver, desto mindre gavn kan man have af behandling af slidgigt, fordi muskler og led ikke længere har ret stor evne til at forandre sig til det bedre. Men han ville da godt give min mor en henvisning til en fysioterapeut, for det kunne da i hvert fald aldrig skade.

På plejehjemmet har man aftale med en fysioterapeut, der kommer ud på hjemmet efter behov, så jeg foreslog lægen, at han henviste min mor til netop den fysioterapeut, som har stor erfaring med at behandle gamle mennesker. I overmorgen skal min mor have sin første behandling, så vi er spændte på, om det virker.