Robotplæneklippere – er det luksus?

Efter at børnene er flyttet hjemmefra, har min mand og jeg valgt at skifte vores parcelhus gennem mange år ud med et mindre rækkehus, som er mere overkommeligt at passe. Det gælder også haven, som faktisk udelukkende består af en græsplæne og en terrasse.

Der er otte rækkehuse i bebyggelsen, og de er fuldstændig ens, ligesom haverne i øvrigt er det. Vi har et godt sammenhold i bebyggelsen, og det kom også til udtryk, da en af de andre beboere fik en god ide.

Da vores græsplæner er helt ens i form og størrelse, kan vi måske i fællesskab købe en automatisk plæneklipper, foreslog han på et beboermøde. Sådan en er elektrisk og larmer derfor næsten ikke. Den har genopladeligt batteri, så den kører helt uafhængigt af ledninger. Og så kan den programmeres til selv at køre rundt på græsplænen og klippe græsset, uden at nogen skal røre en finger.

Jeg kunne tydeligt se på alle mændenes ansigtsudtryk, at det var en fremragende ide, for ligeberettigelsen er trods alt ikke nået længere, end at det normalt er manden, der slår græsset.

Ophavsmanden til ideen fik til opgave at undersøge markedet for robotplæneklippere, og allerede ugen efter indkaldte han til et nyt, lille møde, hvor han forelagde os andre mulighederne.

Vi besluttede meget hurtigt at købe sådan en græsrobot, for prisen pr. husstand var ganske overkommelig, og ingen var kede af, at de nu stod med en motorplæneklipper, de ikke længere skulle bruge, for alle har voksne børn, der gerne overtager den.