Så trængte vi til at slappe af

For lidt over et år siden købte vi os en gammel patriciervilla fra 1912. Vi købte huset af en ældre dame, som synes det var på tide at flytte i noget mindre, som hun ikke skulle bruge så mange kræfter på at vedligeholde.

Og at dømme efter husets stand må vi nok også erkende, at det var ved at være et godt stykke tid siden, at hun havde opgivet at gøre ret meget ved huset. Så der var mange ting, som trængte til en kærlig hånd.

Istandsættelse

Og vi gik i gang med istandsættelse stort set fra det øjeblik, hvor vi flyttede ind i huset. Og stort set hver en ledig dag, weekend, time som vi har haft i det forløbne år er gået med at arbejde på huset.

Og nu her et års tid senere er vi da også nået ganske langt med projektet. Vi har både fået skiftet vinduer og døre, fået lavet to nye badeværelser (med det lækreste i italiensk badeværelsesgrej fra Design4home.dk), lagt nyt gulv, skiftet lofter samt tapetseret og malet i det meste af huset. Så det sidste helt store indendørs projekt er køkkenet.

Og det gik vi så i gang med forrige weekend. Og jeg er faktisk lige ved at sige, at det faktisk er den tungeste af alle opgaverne. Det er ret svært at undvære sit køkken i dagligdagen. Vi har selvfølgelig opsat køleskab og fryser i et af værelserne. Og vores måltider kan vi indtage i stuen. Men det er selv madlavningen, som er problemet. Det er ikke så let med den varme aftensmad. Så det er blevet til en hel del besøg hos den lokale pizza snedker. Men det bliver en lille smule trættende i længden.

Så nu har vi simpelthen besluttet os for, at vi skal have et par dage med fred og ro og uden alt håndværker rodet. Så vi har besluttet os for at tage af sted på weekend ophold i nogle skønne landlige omgivelser. Det glæder vi os helt ubeskriveligt til. Og så kommer vi forhåbentlig tilbage med fornyet energi, så vi kan få vores køkkenprojekt færdiggjort.

 

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *