Slankekur eller livsstilsændring?

I medierne bliver man konstant bombarderet med folk, der er fortalere for hhv. slankekure og livsstilsændringer. Det virker nærmest som om, det er en helt religion, hvilken en af delene man er mest tilhænger af. Er man f.eks tilhænger af slankekure fremfor livsstilsændringer, er man nærmest stemplet af tilhængerne af livsstilsændringer.

Personligt står jeg med et ben i hver lejr. Jeg kan sagtens se fordelene ved at gå på en reel slankekur og opnå et vægttab på den måde, men jeg tror også, at hvis man vælger den rette form for slankekur, vil den på sigt forandre sig til en livsstilsændring. Jeg tror nemlig ikke, det er muligt at følge en kur uafbrudt i længere tid. I stedet tror jeg, at man på en eller anden måde får tilpasset kuren, så den bedre passer ind i en almindelig hverdag med travle jobs, børnehentning osv. På den måde mener jeg, at en slankekur. hvis den følges længe nok, forandrer sig til at blive en livsstilsændring.

Jeg tror også, at en god slankekur kan hjælpe som motivation til vægttab og motivation til en livsstilsændring. Med det mener jeg, at når man først taber sig, så får man altså mere blod på tanden. Hvis det så går rigtig godt over længere tid, har man jo slet ikke lyst til, at vende tilbage til de gamle vaner og i stedet adopterer man principperne fra kuren ind i en livsstilsændring, hvor det også kan være ok at spise lidt usundt ind imellem f.eks til fester eller lignende.

2 Comments

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *