Sodavandsmaskine

Da vores søn Per flyttede hjemmefra efter sommerferien for at læse i Odense, kom han pludselig i tanker om, at der var rigtig mange ting, han manglede. Per var så heldig at få mulighed for at leje en lille lejlighed i midtbyen, men lejligheden var ikke udstyret med hverken vaskemaskine eller opvaskemaskine.

Hans far og jeg kunne straks fornemme, at Per var ved at gå i panik over, hvordan han skulle klare sig uden maskiner til det grove, men min mand og jeg var enige om at lade som ingenting, for vi havde pludselig indset, at Per var en forkælet knægt, som aldrig havde tænkt på de udgifter, der er forbundet med diverse forbrugsgoder.

Nu skulle Per klare sig for sin SU, og for at drille ham gav vi ham en opvaskebørste og fem viskestykker i fødselsdagsgave, og de eneste, der morede sig, var fødselsdagsgæsterne.

Et par dage før Per skulle flytte til Odense, spurgte han mig, om vores Sodastream sodavandsmaskine tilhørte ham, han mente, at han var den eneste, der i flere år havde brugt maskinen og vel nærmest havde vundet hævd på den. Min mand var stædig og hævdede, at vores Sodastream skulle blive i huset, for naboens børn kom ofte for at få en sodavand.

Da Per var flyttet til Odense, fik han et studiejob i en hvidevareforretning, og da han ringede hjem for at fortælle det, vidste han alt om vaskemaskiner og opvaskemaskiners pris. Og som han sagde, så klarer jeg mig midlertidigt med opvaskebørsten og møntvaskeriet.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *