Sølvbryllup

Karina og jeg kan fejre sølvbryllup i næste måned, og vi glæder os vist begge meget til den fest, vi holder i den anledning. Jeg har spekuleret lidt på, hvad jeg skal sige i den tale, jeg selvfølgelig vil holde for sølvbruden, for jeg er ikke typen, der i stedet skriver en sang til hende. Karina vil nok skrive en sang til mig, for det er hun fantastisk god til.

I talen vil jeg fortælle festdeltagerne om, hvordan vi for snart 27 år siden mødte hinanden. Karina blev min nye nabo på kollegiet, hvor jeg allerede havde boet over et år. Sidst på eftermiddagen, da hun var flyttet ind, bankede hun på min dør og spurgte, om jeg havde en lille skruetrækker, hun kunne låne, for hun ville forsøge at hænge et par loftlamper op, så hun havde noget lys til aften. I øvrigt er jeg helt vild med La Lampe Gras, som du kan se her

Jeg kunne godt mærke på hende, at hun nok ikke ligefrem var verdensmester i at montere lamper, så jeg tog den galante mine på og tilbød at komme ind og hjælpe hende med at sørge for god belysning til om aftenen.

Hun tog imod tilbuddet, og det var vist godt, for hun ville kunne få alle sikringer i huset til at springe på få sekunder, kunne jeg konstatere. Jeg fik monteret de to loftlamper, men det kneb efterhånden lidt med lys nok til arbejdet. Men heldigvis havde Karina også en stor gulvlampe, som kunne afhjælpe det problem.

Hun inviterede på en kold øl bagefter, og ja, vi har været kærester lige siden.