Timex eller hvad?

Roklubbens sommerfest går sjældent stille af, vi ror om kap på Gudenåen, og stort set hele klubben plejer at møde op med højt humør.

Turens mål var i år en campingplads, hvor vores tidtager og skarpe dommer Robert var klar med sit stopur for at dømme kampen professionelt. Efter sejladsen var der annonceret frokost i campingpladsens cafe, og sådan en dag tænkte vi vist alle, at vi forhåbentlig fik serveret en øl og en snaps til maden.

Jeg er styrmand på vores båd, og selv om jeg giver ordrerne til roerne, kan jeg sagtens få tid til at følge vores tidsforbrug. Mit ur, som jeg kalder mit “ro-ur” er et arvestykke fra min morfar, et Seiko ur som altid har gået præcist, hvilket jo kendetegner Seiko ure.

Vores båd blev kun nummer fire i konkurrencen, og det ærgrede mig, så jeg gik over til dommer Robert for at sikre mig, at hans ur gik nøjagtigt. Vi sammenlignede sekundviserne på vores ure i et par minutter, viserne fulgtes ad, og for sjov gav jeg Robert et klap på skulderen, og desværre tabte han sit ur i åen.

Roberts Timex ur lå nu på bunden af åen, og Robert deklarerede, at Timex ure var de ypperste ure i hele Verden, og hvis vi ikke fik det fisket op fra dybet, ville han sørge for, at der ikke blev serveret hverken øl eller snaps til frokost.

Vi dykkede alle sammen og fandt hurtigt uret, som ikke var gået i stå efter en tur i vandet.