Villys nye firma

Min gamle klassekammerat fra folkeskolen, Villy, har jeg holdt en sporadisk kontakt med gennem mere end 20 år nu. Jeg har altid undret mig over hans livsstil, for Villy kan bare ikke leve med et fast arbejde, mens han i øvrigt er meget arbejdsom, men det skal altså bare ikke være for en eller anden arbejdsgiver, at han knokler.

I sidste uge besøgte jeg ham for første gang i mere end to år. Villy er flyttet ud på et nedlagt husmandssted, hvor han har etableret et lille én-mands-firma. I sin tid uddannede han sig som automekaniker, for han har altid været praktisk anlagt, og nu bruger han sin håndværksmæssige snilde til at reparere hårde hvidevarer for folk.

Og kunder har han nok af, for han er langt billigere end de mere etablerede firmaer i branchen. Hans metode er, at han køber eller får forærende mere eller mindre nedslidte hvidevarer af enhver slags, hvorefter han skiller dem ad og lægger de dele, som er brugbare, på lager som reservedele til hvidevarer.

Han fortalte mig, at der i brugte maskiner som for eksempel vaskemaskiner er en del komponenter, som ganske enkelt ikke slides, fordi de ikke foretager bevægelser. Det gælder for eksempel de printkort, som er med til at styre en vaskemaskines programmer.

Den slags komponenter kan man sagtens bruge, hvis en tilsvarende komponent er gået i stykker i en anden maskine, så når jeg er ude hos en kunde for at reparere noget, har jeg altid et pænt udvalg af reservedele til vaskemaskine med i bilen herfra. På den måde kan jeg udføre en reparation noget billigere end andre, og jeg har meget sjældent reklamationer fra kunderne, fortalte han.

Han nævnte et eksempel, han havde haft dagen før. Han var blevet bedt om at komme ud til en ældre dame, hvis opvaskemaskine ikke fungerede mere. Hun boede alene og var meget gangbesværet, så hun var ked af at skulle stå og vaske op i hånden. Men det kneb hende også at betale den type regninger, man normalt får for den slags reparationer.

Villy havde medbragt et pænt udvalget af reservedele til Electrolux, som damens opvaskemaskine var produceret af. Han havde fundet ud af, at maskinen trængte til en gennemgribende rensning, for ejeren var nok ikke så nøjeregnende med at få fjernet gamle madrester fra servicet, inden hun satte det i maskinen.

Han havde konstateret, at en af slangerne i maskinen var så tilstoppet, at han ikke havde mulighed for at rense snavset ud af slangen, så han havde afmonteret den og efterfølgende konstateret, at han havde en slange nøjagtigt magen til i sin bil. Så han kunne bare skifte slangen ud, hvorefter maskinen fungerede igen.

Damen var glad for hans indsats og ikke mindre glad for hans regning, der var ganske beskeden. Villy er sådan indrettet, at han ikke kan få sig selv til at beregne en højere pris, end hvad hans faktiske indsats berettiger. Han fortalte, at han kun havde taget 50 kroner for den nye slange og så selvfølgelig en normal timeløn. Men slangen havde reelt ikke kostet ham noget.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *