Altså jeg er ret skuffet over min kammerat. Han har længe lovet mig, at han ville gøre noget ved det her med at købe en studiemikrofon, så vi kan få godt gang i det der podcast, som jeg har fortalt dig om. Du ved, det der handler om fodbold og danske, kendte fodboldspillere. Men han har svigtet mig. Han har ikke købt mikrofonen endnu. Han har dog fortalt mig, at hans tante har givet ham én i fødselsdagsgave. Hun er vistnok sådan en rig gammel dame, der ikke ved en dyt om podcasts. Hun har købt en mikrofon til ham. Han siger, at den er magen til min. Det er jo godt. Men hun har altså ikke givet ham en mikrofonarm til den.
Ingen kæde…
Og hvor langt kommer man så med en god studiemikrofon? Han kan jo ikke sidde og holde den under et helt podcast, hvor hver episode varer ca. 45 minutter. Eller det kan han måske godt, hvis han altså kan holde armen stille. Men vi har efterhånden fundet ud af, at når vi optager et podcast, så ender det altid med, at jeg må sidde og klippe mindst 2 timer væk. Vi kommer altid til at tale længe om fodbold. Mindst 3 timer. Og det er altså for lang tid. Til et podcast.
Han har forsøgt at holde mikrofonen. Det fungerede i ca. 20 minutter. Så kunne jeg høre, at han var ved at blive helt forkrampet i armen, fordi han sad og spændte i den for ikke at røre den og dermed lave kludder med lyden. Så derfor har jeg sagt til ham, at han skal købe en mikrofonarm, som kan holde mikrofonen for ham. I det mindste når vi optager podcast. Jeg har også fortalt ham, at hans tante burde have sat sig lidt bedre ind i tingene.
Har lovet at finde en mikrofonarm
Man giver da ikke bare en mikrofon, uden at den kan stabiliseres foran skærmen. Han har lovet mig at finde en mikrofonarm som kan passe til min Shure SM7B, som jeg har sendt et billede af. Men han har ikke gjort det endnu. Og det irriterer mig, fordi det faktisk forsinker os i at lave hele serien, som vi har planlagt. Det bliver en lang serie. Vi havde jo en idé om, at der skulle udkomme et podcast hver anden dag. Men det er slet ikke realistisk.
Vi skal jo videre
Hvordan får jeg ham til at indse, at han må få den mikrofon stabiliseret hurtigst muligt, så vi kan komme videre? Er der nogen, der kan fortælle mig det? Jeg kunne faktisk godt finde på at spørge ham, om han ikke kunne overtale sin tante til at give sig mikrofonarmen, han mangler. Hvis hun er, så rig, som han siger, at hun er, så kan det jo godt være. Hvis han nu er sød overfor hende, kunne det så ikke tænkes, at hun giver ham en? Eller skal jeg gøre noget helt andet? Fx give ham et gavekort til den forretning, hvor jeg har købt min egen mikrofonarm, og så sende ham et link til den? Det er nok det smarteste at gøre.