Nu er det altså, i min optik ved at tage overhånd. Vi hører så meget om, at vi skal passe på miljøet. Vores klima er i fare. Vi lever på en tikkende bombe. Planeten er syg. Ja. Jeg er rent ud sagt træt af at høre på det. Hele tiden. Hende der den lille 16-årige svensker med de kønne øjne og de færdigskrevne, udenadlærte manuskripter er en god skuespiller. Hvad ved hun om genbrug? Ja, jeg siger ikke, at hun ikke bekymrer sig om klimaforandringerne. Det gør de fleste 16- 17-årige. Men derfra og så til at blive og opføre sig som en superstjerne i et star-system, som hun faktisk taler imod, finder jeg dobbeltmoralsk.
Jeg lytter
Alligevel, så lytter jeg til, hvad hun siger. Hun har ret. Det er uforskammet, at vi ikke passer bedre på den planet, som er vores hjem. Det er uforskammet, at vi ikke tænker lidt ud i fremtiden og sørger for, at vores planet får det bedre. Det er jo en syg holdning, vi har: At vi bare kan bruge og smide væk. Så langt så godt. Men – og mit men er stort! Har hun – eller hendes spin-doktorer – på noget som helst tidspunkt givet os helt hundrede procent konkrete forslag til, hvad vi kan gøre.
Paprør og emballage
Fx hvad skal vi gøre af alle de paprør og plakatrør, som vi bare smider ud, fordi toiletrullerne er brugt op? Sådan helt konkret? Hvis du kan henvise mig til en af hendes belærende og næsten anklagende taler, hvor hun også giver konkrete eksempler, så vil jeg være den første, der siger undskyld til hende, og pakke sammen. Dialogen stopper her. Men det kan du ikke! Jeg er overbevist. Jeg har på intet tidspunkt hørt hende sige noget så simpelt om, at vi bør lære vores børn at tænke over, hvad der bliver af affaldet. vi kyler i skraldespandene. Om det så er til genbrug eller ej. Det er jeg ligeglad med. Jeg har ikke hørt hende nævne det.
Jeg har hørt hende anklage den ældre generation for ikke at have tænkt på hendes generation.
Egoistisk
Ærligt talt, jeg synes, at det er meget egoistisk af hende. Hun anklager, men foreslår ikke. Og det er min holdning, at det skal man. Er man sur over noget, så giver man forslag til, hvordan det, man er sur over, kan forbedres eller rettes op på. Det mener jeg ikke, at jeg kan høre nogle steder, at hun gør.
Og det får mig til at tænke på, at jeg generelt hører mange unge, idealistiske mennesker med gode meninger og stærke holdninger anklage sine forældre – eller os den ældre generation. Men de har ingen forslag. Er det ikke bare et klart udtryk for, at de der curlingbørn har fået lov til alt uden at lære at have omtanke?
Ja, jeg er bitter. Jeg er skuffet. Jeg er også lidt ligeglad. Det bliver man, når man forsøger at vække unge idealister op, men ikke bliver hørt. Så paprørene, der bliver tilbage, efter at min toiletrulle er brugt op, bliver altså sendt til genbrug. Og det har jeg ikke dårlig samvittighed over. Jeg er i øvrigt meget enig i denne artikel.