Spiserobot er genial

Min søster er ved at blive en selvstændig kvinde. Endelig. Og jeg ved, at hun er rigtigt glad for det. Hun blev født uden arme. Hele mit liv har jeg kun kendt hende som den allerbedste søster. Hun er anderledes fra alle andre mennesker, fordi hun ikke har arme. Men hun kan lige så meget som alle os andre. Bare ikke skrive med en blyant i hånden. Hun kan skrive med sin højre fod – lige så hurtigt, som jeg kan med min hånd. Hun kan ride en hest. Hun holder bare tøjlerne i munden. Hun tænker hurtigere end mange højtuddannede mennesker, jeg kender. Og ja, hun har følelser lige som alle os andre. Har da også slået op med en kæreste – og har fundet en ny.

Smuk og stærk

Hun er smuk. Hun er stærk, og hun kan. Det her med armene, som hun ikke har, har dog altid været en pestilens for hende. Det har forhindret hende i at kunne føle sig på lige fod med os andre. Mest fordi mange mennesker bliver lidt bange, når de ser, at hun ikke har arme. Derfor bliver hun sjældent inviteret med til middage. Altså fx hos mine venner. Eller hos andre mennesker. Kun når der er middag i vores familie, bliver hun inviteret med. Vi har altid været vant til at skulle made hende. Vi kan jo ikke have, at hun sidder i en lidt mærkelig stilling ved fødselsdagsmiddagen og bruger sine ben og fødder som arme. Og det er temmelig frustrerende for hende. Hun er et helt menneske.

Spiserobot gav frihed

Hendes handicap har forhindret hende i at flytte hjemmefra i mange år. Men her for et års tid siden fandt vi så en løsning, som virkeligt har hjulpet hende til at få et bedre – og mere selvstændigt – liv. Vi så et eller andet sted, at man kan købe sådan en spiserobot, som faktisk kan made hende, så hun ikke er nødt til at bruge sine fødder. Det er sådan en meget diskret tingest, der sættes på bordet ved siden af hende. Den kan made hende. Hun kan give den ordre til at vente, til hun har tygget og slugt. Og ja, den ligner faktisk en lille læselampe. Du ved sådan en, man har på et skrivebord.

Et godt køb

Vi sparede sammen til sådan en spiserobot til hende og købte den hos https://dk.gloriamundicare.com/. Og den har virkeligt betydet, at hun har meget nemmere ved at deltage i begivenheder. Fx i min tantes 65 års fødselsdagsfest, hvor der var stor middag med suppe, steg og is. Den er ikke tung, og den fylder heller ikke særligt meget. Hun kan tage den med sig, når hun skal rejse. Og når alle gæster lige har vænnet sig til, at der står en dims ved siden af hende, så er der faktisk ingen, der lægger mærke til, at hun ikke har arme. Så ja, det er en hjælp til hende. I hendes hverdag og i hendes sociale liv. Og det er vigtigt, at hun har sit eget sociale liv. At hun stadig har brug for hjælp, er klart. Fx til at lave mad. Men spiserobotten hjælper hende et skridt videre mod selvstændighed og et tilfredsstillende liv.