Da vores datter og svigersøn for en god måneds tid siden overtog det hus, de har købt som deres første ejerbolig, var de stolte som paver over endelig at være blevet boligejere. Vi er nu også sikre på, at de har gjort en god handel med det hus, for det er usædvanligt velholdt, og de har fortalt, at sælgerne er et ægtepar lidt oppe i årene, som ikke længere ville have så meget plads at boltre sig på.
Og sælgerne havde vist sig at være et par rigtigt rare mennesker, har de unge fortalt os. For eksempel havde de været behjælpsomme med flere ting i forbindelse med overtagelsen af huset, og manden havde trukket vores svigersøn med ud i redskabsskuret og vist ham en række spande og bøtter med rester af maling. Manden ville vide, om han bare skulle lade det stå, eller om han skulle køre på genbrugsstationen med det.
Sælgeren fortalte, at da de havde besluttet at sætte huset til salg, havde han shinet huset op ved at male alt træværket, og nu var der nogle rester til overs, som han da gerne overlod til vores svigersøn.
De forskellige spande og bøtter var omhyggeligt mærket op. På en spand med næsten fem liter træ beskyttelse stod der således â€til tagudhængene†på en mærkat. Også husets vinduer havde fået en omgang, og her var der også en pænt stor rest, som vores datter og svigersøn var glade for at overtage. Den var omhyggeligt mærket med maling til vinduer, så der ikke var noget at tage fejl af.