Vi søger alle efter historien bag nyheden

Vi lærer og forstår gennem historier – og er der ingen, der fortæller os historien bag en nyhed, skaber vi den selv. Det har skabt masser af sensationer i tidens løb.

Vi kender dem godt, de der mennesker, der hele tiden skal prøve at finde det dårlige ved – eller det der stikker under – en god nyhed, nogen kalder det for gossip andre for sladder.

Har naboen købt ny bil eller fået bygget til, har de sikkert sat sig i så stor gæld, at huset snart må på tvangsauktion eller også har de narret pengene ud af nogle sagesløse, ældre familiemedlemmer.

De fleste har sikkert også oplevet, at hvis en kvindelig kollega er blevet forfremmet, er der altid mumlen i krogene om, at hun nok har ligget sig til den nye stilling.

Vi er disponeret for dårlige nyheder

Symptomatisk for alle den slags historier er, at der altid ligger en dårlig nyhed eller et dramatisk eller sensationelt plot bag. Det skyldes, at vi som mennesker er disponeret for dårlige nyheder. De giver os et ekstra kick, fordi de trigger vores frygt – sæt det nu skete for mig – og vores nysgerrighed på samme tid.

Derfor er der altid en negativ historie bag de nyheder, vi ikke selv kender hele historien bag – også selv om vi får fortalt en mere positiv baggrundshistorie. Nå, så det er det, de vil have os tro, tænker vi, og så begynder vi ellers at lede efter ledetråde til den negative historie, vi bestemt forventer, der må ligge bag.

Sensationens korthus

Den slags folkelig spindoktori ligger bag mange af de sensationer, der har været oppe at vende i pressen gennem årene. Der er ligefrem medier, der lever af den slags!

Men fælles for dem alle er, at jo mere sensationel historien er, jo lettere falder de oftest sammen som et korthus, når man først begynder at grave ned i dem.

Den negative historie bag denne her artikel er, at vi nok aldrig bliver klogere.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *