Vores hus er gammelt. Ca. 250 år gammelt, og det har sine egne historier at fortælle. Det siges, at det i sin tid var en gammel præstegård. Det ligger da også ret tæt på kirken. En af skrønerne, ejendomsmægleren fortalte, da vi havde skrevet under på købsaftalen, handlede om, at præsten i sin tid havde to døtre som begge løb bort med deres kærester. Han var bitter over at blive forladt alene og gammel. Så han forbandede dem, og de ville aldrig finde fred. Det er derfor, der er spøgelser i huset.
Spøgelser
Han kunne mange historier om huset, den ejendomsmægler. Den med spøgelserne var ligesom taget ud af en gammel roman. Men en aften, mens vi sad og så tv, hørte vi godt nok noget rumstere oppe på loftet. Spøgelser? Nej, dem tror vi ikke på. Men der var godt noget, som puslede rundt. Efter lidt tid holdt det op, og vi tænkte ikke mere over det.
Brug for tækkemanden
Men da jeg var oppe på loftet for at hente kassen med julepynt, lagde jeg mærke til, at der lå nogle fuglefjer på gulvet. Da vi ikke har et vindue der, hvor fjerene lå, kan en fugl ikke være fløjet ind. Jeg kiggede mig omkring og lagde mærke til, at taget henne ved kvisten var fugtigt.
Jeg fik fat i den tækkemand på Fyn – https://straatagfyhn.dk/, som vi havde fået til at lægge taget for 25 år siden. Han kom hurtigt forbi og kiggede på, hvad der kan være sket. Det har taget fugt, og en fugl har bosat sig ved mosen, der er fremkommet. Jeg spurgte, om han ville komme og reparere det. Han svarede mig, at før han giver tilbud på reparation af stråtag, så vil han gerne se taget ordentligt efter én gang til, så vi ikke får en ubehagelig overraskelse, mens arbejdet står på.
Vi aftalte en dag, hvor han havde tid til at kigge på hele taget. Han kom tilbage efter et par dage og kunne konstatere flere steder med fugt.