En e-cigaret fungerer ved at et batteri hjælper til med at opvarme en væske, så den bliver til damp. Væsken kaldes e-væske eller e-juice. En e-cigaret er genopfyldelig. Det er forskelligt, hvordan væsken fyldes på, men den medfølgende brugsanvisning forklarer, hvordan det foregår. Batteriet i e-cigaretten er genopladeligt.
Hvilke smage findes der?
Du kan fylde mange forskellige slags smage på din e-cigaret. Hvis du ryger almindelige cigaretter og stadig gerne vil have smagen af tobak, er det muligt at få forskellige tobakssmage. Vil du derimod gerne prøve nogle andre smage end tobak, er dette også muligt, da der findes et hav af forskellige smage, når det kommer til e-cigaretter. For eksempel kan du få med smag af forskellige bær, chokolade eller cola. Du har også mulighed for at blande din helt egen smag, så hvis den helt rette smag ikke findes færdigblandet, har du mulighed for selv at fremtrylle den.
Er der nikotin i e-væskerne?
Der findes både varianter med og uden nikotin. Samtidig er det muligt at få e-væsker med forskellige styrker af nikotin. Er du vant til kun at ryge lidt, vil det være en god idé at vælge en e-væske med en lille nikotinstyrke. Er du derimod vant til at ryge meget, kan det det være, at du har brug for e-væske med en høj styrke af nikotin. Du har selvfølgelig altid mulighed for at regulere styrken af nikotin, så du føler, at styrken passer til dig.
Hvilke regler er der for brug af e-cigaretter?
I Danmark er det tilladt at bruge e-cigaretter. Dette er dog ikke tilfældet i alle lande, hvorfor man som turist eller forretningsrejsende bør undersøge de gældende regler i det land, man planlægger at besøge.