På den skole, hvor vores søn, Johan, går, er der hvert år en form for sikkerhedskontrol af elevernes cykler, og det synes jeg bestemt er en god ting. Der er nok ingen tvivl om, at mange af os forældre også sætter en ære i, at børnenes cykler er i forskriftsmæssig stand, så omkring skoleårets start sørger jeg i hvert fald for at gennemgå Johans cykel og eventuelt udskifte en refleks eller andet, som ikke er 100 procent i orden.
Og det har jeg også gjort i år, for erfaringen viser, at der normalt altid er kontrol kort før skolernes efterårsferie. Kontrollen er ikke varslet på forhånd, så en eller anden tilfældig morgen står et par politibetjente sammen med nogle af skolens lærere parate, når børnene kommer til skolen, men det er selvfølgelig kun de elever, der kommer på cykel, der bliver kontrolleret.
Og i går var det dagen for cykelkontrol, og Johan kom glædestrålende hjem fra skole i går og fortalte, at hans cykel havde fået topkarakter ved kontrollen, så han var en glad dreng. Jeg roste ham også for at have passet godt på sin cykel, og jeg mindede ham om, at han også skulle sig tak til sin far, når han kom hjem fra arbejde, for det er trods alt hans far, der gennemgår cyklen hver gang.
Der var kun en af de andre elever, der også fik topkarakter, og det var Birger, men det kunne han jo også sagtens, for han har lige fået ny cykel, fortalte Johan.