Skip to content

Firmalisten DK – Stort og småt om firmaer i Danmark

En signifikant liste med indhold

Menu
  • Home
  • Sitemap
  • Om
Menu
Catering fra Skov og Stubbs!

Stubbs Gastronomi

Posted on 30/03/201625/10/2024

At skrive en anmeldelse af et cateringfirma ( Stubbs ), hvor det handler om at anmelde maden (og servicen) er egentlig en utaknemmelig opgave, for hvem har lyst at anmelde mad, der kommer i papkasser? Det var min indgangsvinkel til opgaven, men den blev gjort helt til skamme af en oplevelse, jeg ikke tøver med at kalde gastronomisk!

Det her er da ikke catering mad?

Aftalen om at anmelde decembermenuen fra Stubbs Gastronomi kom i stand lidt ad omveje, men lad mig skåne dig for de detaljer og gå direkte til makronerne så at sige.

Jeg sad bænket ved et bord ude ved redaktøren, og der stod en anretning så smuk, at det faktisk lignede noget på en restaurant. Og på bordet stod bl.a.

Carpaccio af norsk laks med chili-æblesalat, friske krydderurter og rygeostcreme

Confit de Canard med glaserede rødder, kartoffelfondant samt rødkålssalat med abrikoser og ristede valnødder

Marcipankage med pærer og kanel serveret med vaniljeis

Hjemmebagte fuldkornsmuffins og krydderurte-mayo

OK – det var så det måltid, jeg gav mig i kast med. Og allerede halvt inde i forretten (Carpacio) måtte jeg erkendem at anmeldelserne af Stubbs på Mangospot bestemt ikke var overdrevne. Det var simpelthen fænomenalt godt!

Og hovedretten gjorde da ikke oplevelsen mindre god, men nu er jeg altså også kendt for at være helt tabt i Confit de Canard 🙂

Marcipankagen var OK – mere kan jeg ikke give den. Men det skal retfærdigvis siges, at jeg ikke er så vild med marcipan, så det farver nok min bedømmelse en smule.

I øvrigt driver Thomas Stubbs – chefkokken – en blog her: http://stubbs-gastronomi.blogspot.com/

Alt i alt en oplevelse til fem stjerner ud af fem mulige. Og tak for mad!

De 5 nyeste

  • Bukser der passer
  • Magten i soveværelset?
  • Mental sundhed
  • Hvilke blomster til hvad?
  • Udlejningsfirma med sommerhuse
©2025 Firmalisten DK – Stort og småt om firmaer i Danmark | WordPress Theme by Superbthemes.com