Du ved godt, at du kan få tyverialarmer, som også har kameraer ikke? Ikke forstået på den måde, at de laver videoovervågning, men at de fotograferer, hvad der sker i din ejendom. Det er nogle særlige alarmsystemer, som har nogle sensorer, der kan mærke, når noget bevæger sig i nærheden, og derved sætter kamerafunktionen i gang.
Sensorerne kan være følsomme over for bevægelse – det kan være luftens bevægelse. De kan også være følsomme overfor skift i temperaturen. Det kan fx være, når et vindue åbnes, og temperaturen i rummet falder.
Jeg fortæller dig det her, fordi der er stor forskel på forskellige alarm- og overvågningssystemer. Nogle tyverialarmer har også indbygget en røgfunktion, så de sprøjter tyk røg ud i rummet, når alarmen går. Det kan blænde tyven, så han ikke kan se, hvor han eller hun er. Det kan være praktisk.
Videoovervågning
Vi, min veninde og jeg har en samtale om alarmer og overvågning. Hun har haft indbrud i sin lejlighed og er blevet helt hysterisk. Vil have sat tyverialarm med video overvågning op i hele boligen. Hun er angst. Det kan jeg godt forstå. Det er ikke sjovt at opleve et indbrud. Tyvene havde taget alle hendes papirer: Pas, kørekort, kontanter hun havde liggende. De havde også taget alle hendes smykker. Ikke rart. De havde dog overset hendes fine kunst på væggene. Hun er kunstsamler og går tit på de store auktioner. Så vi kunne konstatere, at tyvene ikke var ude efter alle værdigenstandene. Men de må have holdt øje med hende. Hun arbejder meget og er tit på forretningsrejse. Hun arbejder for et stort galleri. De var brudt ind, mens hun var i London, og da hun kom hjem, fandt hun hele sin bolig endevendt.
Mange systemer
Jeg har derfor sat mig lidt ind i de forskellige systemer, hun kan få sat op i sit hjem. Hun vil bare ikke have, at det sker igen. Selv om hendes forsikring har dækket noget af tabet, hun har lidt. Fx de dyre smykker, så tror jeg ikke, at det er smykkerne, hun er så ked af. Jeg tror, det er en følge af den magtesløshed, hun føler, når hun tænker på, at folk kan bryde ind i hendes lejlighed. Hun har fået skiftet låsene i dørene til hovedindgangen og trappen ud, men det er ikke nok. Hun vil have en tyverialarm, der virker.
Vi har undersøgt, hvilke slags abonnementer hun kan få. Der er virkeligt mange, hun kan vælge imellem. Jeg har forsøgt at forklare hende, at jeg ikke mener, at en tyverialarm vil kunne forhindre et indbrud. Den kan måske forskrække tyven, når han er kommet ind. Det vil også være en fordel.
Jeg har spurgt hende, om hun har talt med sin nabo om det. Har han hørt noget? Kunne han have gjort noget? Hun fortalte mig, at hun er for genert til at spørge ham om det. Jeg må derfor overbevise hende om, at det måske kunne være til både hendes og hans fordel, hvis hun taler med ham om det. De kunne eventuelt lave en aftale om at tage affære, hvis de hører noget usædvanligt ske hos naboen. Eller hvis de hører, at tyverialarmen går.