Han stillede mig spørgsmålet! Jeg er glad og forelsket, og det kom i sidste uge: ”Skal vi ikke gifte os?”
Jo, nej, det ved jeg ikke. Jeg blev fuldstændig paf. Jeg elsker min kæreste og vil gerne leve sammen med ham, men jeg ved ikke, hvad et ægteskab indebærer. Ændrer det noget i vores forhold? Vi bor sammen, men har ikke fælleseje. Vi deler udgifterne, og vi har ikke nogen børn.
Det er måske derfor, han spurgte, om vi skal giftes. Vi har haft den her diskussion om børn i lang tid nu. Han vil gerne være far meget snart. Jeg vil gerne vente et par år endnu. Jeg har tiden foran mig og vil gerne have skudt karrieren i gang, inden den bremses af barsler, orlov og børns sygedage.
Ikke direkte svar – endnu
Jeg svarede ikke direkte på min kærestes spørgsmål. Jeg undgik helt at svare, hvis jeg skal sige det ærligt. Jeg vil være helt sikker på, at han virkelig er den mand, jeg skal dele alt med. I lang tid. Tanken om en skilsmisse kan jeg ikke lide at tænke på, men det er en faktor, som skal tages med i overvejelsen, synes jeg. Ja, jeg ved godt, at jeg måske ikke tør, når det gælder. Jeg har altid været meget forsigtig. Men sådan er min karakter.
Advokat i familieret
Vi talte frem og tilbage om det i nogle dage. Jeg bad ham om at give mig lidt tid. Hvad er problemet? Spurgte han. ”Hvorfor tager du ikke, og ringer til en advokat i Vejle. En, som ved noget om familieret, så du kan få at vide, hvad der gælder, hvis vi gifter os, bor sammen, får børn og skal skilles. Han vil også kunne fortælle dig, hvad der sker, hvis du skulle blive enke.”
Min kæreste var temmelig irriteret over ikke at få et klart svar fra mig.
Jeg kan godt forstå ham.
Så jeg ringede til nogle advokater i Vejle. De ville gerne tage en samtale med mig. Jeg var til møde hos dem inde på deres kontorer i går.
De var virkeligt søde og fortalte, at jeg ikke skulle være genert. Bare stil spørgsmål om alt, hvad du vil vide. Du er ikke den første, som kommer og spørger os til råds.
Firmaet, jeg besøgte, var stort, og de havde nogle advokater, som ved alt om ægteskab. Ægteskabspagter, fælleseje, samlevendes rettigheder og forpligtigelser mv. Jeg blev helt overvældet af al den information, de kunne give mig. De fortalte mig om mulighederne for at have særeje i et ægteskab om mulighederne og fordelene ved at lave en aftale, som fastsætter, hvad der skal ske, hvis vi ikke gifter os, men blot lever sammen og en dag, vælger at gå fra hinanden.
Aftale med advokaten
Den afsatte tid til en samtale med dem gik lynhurtigt, så jeg fik slet ikke svar på alle mine spørgsmål omkring rettigheder ved skilsmisse, eller hvis en af os dør. Det skuffede mig lidt, så jeg bad dem om endnu en aftale, så de sidste spørgsmål kan komme på plads.
Jeg skal derfor til møde med dem igen i næste uge. Og bagefter tager jeg en beslutning. Det gode er, at de er i alle disse mange byer – det giver mig en ekstra tryghed: