Backgammon er elsket af rigtigt mange, og kan vist kaldes en rigtig klassiker indenfor brætspil. Spillet er velkendt over hele verden, og bliver spillet på daglig basis overalt. Uanset hvor man er i verden, så kan man se folk, der sidder på restauranter, caféer o.lign. steder og spiller backgammon. Ofte er folk glade og koncentrerede, og nyder et par timer i hinandens selskab. Hvis man ude at rejse i Sydeuropa, så kan man ofte se ældre mænd og kvinder der sidder og spiller backgammon mens de drikker en kop kaffe og nyder udsigten over vandet.
Backgammon har eksisteret længe
Backgammon er faktisk et af verdens ældste brætspil, og også et af verdens bedst kendte brætspil. Spillets historie går helt tilbage til omkring år 3000 f.kr. fødsel. Det betyder at spillet er omkring 5000 år gammelt! Når Backgammon stadigvæk er populært, så siger det også rigtigt meget om hvor banebrydende og genialt spillet er. Der er ikke ret mange andre ting der kan siges at være moderne, selvom de er 5000 år gamle.
Bag om spillet
Backgammon er et brætspil for to personer, der består af en simpel spilleplade. Spillepladen er opdelt i 4 kvadrater, der har 6 spidser hver. Den ene spiller starter i fjerneste højre hjørne, mens den anden spiller starter i fjerneste venstre hjørne. Hver spiller har 15 brikker, som det gælder om at få flyttet hjem i sit eget ”hus”. Spilleren der først har flyttet sine brikker hele vejen hjem, har vundet spillet. Spillet er temmelig simpelt opbygget, og er derfor velegnet som et rigtigt familiespil, hvor hele familien kan få glæde af de sjove timer ved spillet. Spillet er nemt at lære, men det er ikke nemt at mestre, der er nemlig flere forskellige aspekter, som gør at spillet er sværere end det måske ser ud til. Der er en stor del taktik, hvilket giver spillet mange lag. En af de taktiske ting er at man skal beskytte sine egne brikker. Når en af brikkerne står alene på en af spidserne, og modstanderens brik lander ovenpå den, så har modstanderen mulighed for at slå ens brik hjem. Det betyder at man konstant skal være opmærksom på hvor ens egne brikker står henne, når man skal forsøge at vinde over sin modstander. Når ens brik bliver slået hjem, så skal man flytte brikken fra modstanderens hus, og igennem de øvrige 3 kvadrater. Det betyder at man skal starte forfra med brikken, hvilket er en stor ulempe. Det er ofte en risikabel færd, fordi man risikerer at blive slået hjem flere gange undervejs. Derfor er det nødvendigt at flytte sine brikker med omhu, og derfor er spillet ikke så nemt som det umiddelbart ser ud.
Baggrunden
Man mener at backgammon er opstået i Egypten, og man ved at det er blevet spillet i oldtidens Grækenland og i Italien. Man har bl.a. fundet et spil i Pompeji i Italien, hvor det, ligesom resten af byen, har været beskyttet af et lag vulkansk aske. Backgammon har faktisk også været forbudt i nogle lande, fordi det har været forbundet med gambling. Det er det dog ikke længere, og derfor kan man nyde et spil, uanset hvor man er i verden.
Sidder du nu og får lyst til et spil backgammon og har du ikke lige et spil stående på hylden, kan vi anbefale dig at tage et kig på det store udvalg af spil hos hyggeonkel.dk.