Mine bedste gryder

­­­­­­­­­­­­­ Vi har jo den her kampagne om, at ”vi bliver hjemme”. Den sigter på, at vi skal holde os indenfor, og at vi skal holde den fysiske afstand til andre mennesker, sådan som sundhedsmyndighederne siger. Så vi bliver hjemme. Det har givet rigtigt mange mennesker tid til at se deres ting, og gemmer igennem. Jeg er en af dem. Og jeg har virkeligt fået ryddet op i alle mine ting. Det er bare utroligt, hvad der gemmer sig – og som man slet ikke har brug for. I sidste uge var det køkkenet, der blev udsat for en gennemgående oprydning og rengøring. Jeg fik tømt alle skuffer og skabe og fik gjort dem rene. Nu har jeg sådan et aflangt, mørkt skab, som rækker ind under køkkenbordets hjørne.

Glemte gryder

Det betyder, at inde bagerst i det, der stod alle de gryder, som jeg ikke har brugt i flere år. Jeg fandt bl.a. en flot gammel gryde til sauce. Af kobber. Den har jeg ikke brugt i årevis. Det er muligt, at den røg ind i hjørnet af skabet, fordi jeg vidste, at den ikke skulle bruges lige, da jeg flyttede ind. Jeg fik hevet den ud – sammen med en del andre ting, som jeg heller ikke har brugt i meget lang tid. Blandt andet en espresso kande. En virkelig lækker espresso kande. Jeg fik stillet alle tingene op på køkkenbordet og begyndte så at overveje, om jeg skulle smide dem ud, eller om jeg skulle tage dem i brug igen. Kobbergryden havde jeg ikke hjerte til at skille mig af med. Den er faktisk et arvestykke fra min mormor. Hun var sådan en, der var rigtig god til at lave mad. Det må jeg indrømme, at det er jeg ikke. Ok, jeg er habil og kan godt lave en god middag til 4 eller 6 personer. Men det er så det. Så kobbergryden blev gjort ren. Grundigt.

De skønne gamle stel

Det gamle stel, som jeg også havde stående derinde, fik dog ikke lov til at blive i samlingen. Det blev simpelthen kasseret. Det var hæsligt at se på. Tallerkener i rigtig 70’er stil. Brune og lilla farver. Absolut ikke noget, jeg vil se på. Jeg kan godt huske, hvornår og hvorfor jeg købte det. Dengang var det smart – og der var ligesom sådan en retro-bølge over alt: Tøj, møbler og køkkengrej skulle bare være i retro-stil.

Jeg tror, at vi spiste af det specifikke stel én eller højst to gange. Så blev det sat af vejen. Jeg kan faktisk godt huske, hvad min mand sagde om, hvordan det ser ud at servere en god steak på det. Det var ikke særligt pæne ord. Nu fik det så sparket – helt ud. Sammen med et gammelt rivejern, som jeg aldrig bruger.

Gryden har jeg derimod beholdt. Og jeg tænker, at jeg vil bruge den. Den er flot. Den er ikke ny – og det kan man se på den. Men jeg tænker, at den er god nok til at lave en god sauce i næste gang, jeg skal have gæster.