Der er nogle dage, hvor tingene bare ikke går godt. Sådan en dag har det været for mig. I dag. Alt, hvad jeg har rørt ved, er gået galt. Det startede i morges, hvor jeg lagde ud med at hælde en kop kaffe ned over mine bukser. Av. Jeg fik skiftet til nogle rene bukser, men kom selvfølgelig for sent ud ad døren og nåede ikke toget til tiden. Så, jeg kom for sent på arbejde. Og det er ikke godt. Min chef er i forvejen sur på mig, så når jeg kommer dryssende 20 minutter for sent, så bliver der sendt vrede blikke. Jeg forsøgte at forklare min chef om mit uheld, men der var ingen barmhjertighed at hente.
I gang med det samme
I gang med jobbet med det samme. Heldigvis var det ikke de svære opgaver, jeg fik, så jeg klarede mig igennem formiddagen uden problemer. Men så under frokosten nede i kantinen fik jeg naturligvis hældt dressing på min bluse. Og er der noget, jeg synes, der er grimt, så er det pletter efter salatolie på mit tøj. Selvom jeg forsøgte at tørre den af, så smurte jeg bare olien ud i en endnu større plamage på min bluse. Der var ikke noget at gøre andet end at acceptere, at jeg ikke længere var præsentabelt klædt på.
Da jeg kom tilbage til kontoret efter frokostpausen, sagde min chef til mig, at det vist ikke helt er min dag i dag. Han grinte lidt og sagde, at jeg bare skulle tage det roligt. Han er ikke længere sur på mig. Fejlen, jeg havde lavet i forgårs, er blevet rettet.
Jeg blev naturligvis lidt sur nu. Det er da rart at vide, at han ikke er sur på mig længere, men kunne han ikke have sagt det inden frokost, så jeg ikke skulle gå og være nervøs? Det har jo ført til, at en af mine bedste bluser er ødelagt af salatdressing. Jeg sagde ikke noget, men satte mig ved mit kontor og fortsatte arbejdet. Lige indtil det blev fyraften, og jeg kunne gå hjem.
Find en billig låsesmed
Selvfølgelig nåede jeg ikke toget hjem, så jeg måtte stå der på perronen og vente i 20 minutter på næste tog. Og det var koldt. Men. Endelig, hjemme igen. Og hvad opdager jeg så? At mine nøgler ikke ligger i min taske! De ligger helt sikkert på mit skrivebord inde på arbejdet. Og hvordan finder jeg en billig låsesmed her kl. 18:00? Min telefon er ved at gå ned på batteri, og jeg har ikke data, så jeg kan lede efter en låsesmed på nettet.
Jeg ringer på døren til min nabo. Han er ikke hjemme. Jeg går ind til naboen på den anden side. Ringer på hendes dør. Hun åbner, og jeg får lov til at låne hendes telefon og ringer efter låsesmeden. Jeg er næsten grædefærdig. Jeg er kold, træt og føler mig grim og dum. Hun ser på mig. Smiler og byder mig indenfor til en kop kaffe. ”Du kan sætte dig her og få varmen, imens du venter på låsesmeden.”