Det er lørdag eftermiddag, og vi ligger og flyder i min sofa. Min søster og jeg. Vi har downloadet nogle ligegyldige film, som vi ligger og ser. Vi sludrer og spiser chips. Ren hygge på sådan en regnfuld lørdag. ”Kan du huske, da vi fandt de der flybilletter til Berlin for et par år siden?” Hvordan min søster er kommet i tanke om den tur nu, kan jeg ikke lige gennemskue. Måske fordi filmen, vi ser, er en tysk film?
Fantastisk tur
Jeg svarer hende, at det kan jeg godt huske. Det var en fed tur. Vi havde virkeligt haft det sjovt. Vi havde været til koncert med Metallica, og det var kanon. Vi havde fundet og købt billetterne til koncerten, så der var ingen tvivl om, at vi skulle til Berlin og se dem. Det havde dog den konsekvens, at jeg sad og brugte flere timer på at finde billige flybilletter dertil. Og min søster havde ledt med lys og lygte efter et billigt sted, hvor vi kunne bo. Vi har jo ikke så mange penge. Men som fans der skulle vi altså bare afsted. De kom jo ikke til København på den turné.
Sgu en sjov tur
Tanken om turen for mig til at grine. Vi havde en vidunderlig aften. Og dagen efter var vi naturligvis helt smadrede. Med tinnitus og hovedpine. Men det hører med. Min søster griner også. Hun driller mig stadigvæk med mine problemer med at finde flybilletter. Hun siger, at hun godt kan huske, hvor sur jeg blev, hver gang, jeg så priserne. Og når jeg fandt nogle, jeg synes var billige, så passede det ikke med tiderne. Vi kom dog afsted og har i dag et godt minde om en vild weekend i Berlin. Vi ville sådan set gerne afsted igen. Snart. Der er en koncert dernede med Björk en gang til sommer 2021.