Har du en lille bolig, eller ønsker du blot at pladsoptimere dit hjem, så du undgår rod og indelukkethed? Med den rette indretning udnytter du pladsen bedst muligt, og du skaber samtidig overskuelighed og balance i dit hjem. Det kan nemt og enkelt gøres, hvis du for eksempel tager udgangspunkt i de 3 gode råd, vi har samlet til dig her.
1. Udnyt hele rummet
Skal du udnytte et rum bedst muligt, kan du med fordel forsøge at få så meget væk fra gulvet som muligt. Når du skal pladsoptimere dit hjem, gælder det nemlig om at udnytte vægge og loft til opbevaring, så du i stedet skaber mere gulvplads. Det kan du gøre ved hjælp af hylder til opbevaring af bøger, nipsting og andre genstande. Du kan også overveje at indrette dit hjem med møbler, der har flere funktioner. Det kan være en sofa, der også kan fungere som sovesofa, eller et sofabord med opbevaringsrum. På den måde behøver du ikke at gå på kompromis med hjemmets stil og udseende, når du skal optimere pladsen.
2. Skab en rå atmosfære med praktiske stålreoler
Når du skal indrette dit hjem med henblik på at optimere pladsen bedst muligt, er det vigtigt, at du benytter dig af nogle gode opbevaringsmøbler. Vil du gerne skabe en rå og industrielt atmosfære, kan du vælge at indrette med praktiske stålreoler. Solide stålreoler, der ofte bruges i virksomheder (?), kan også indgå som et flot element i boligindretningen. En stålreol kan nemlig anvendes til mange forskellige formål, og blandt andet giver den en ideel mulighed for opbevaring. Reolens strømlinede design og høje kvalitet passer godt ind i hjem med nordisk design, og der er derfor mulighed for at kombinere både æstetik og anvendelighed.
3. Optimer dit gulvareal med skydedøre
Er du så heldig at have adgang til en have eller en terrasse, kan du med stor fordel udskifte dine traditionelle havedøre med smarte og funktionelle skydedøre. I modsætning til almindelige døre, optager skydedøre nemlig ikke rumplads, når de åbnes og lukkes. Desuden giver skydedøre masser af lys og luft i boligen, som får rummet til at syne større. Endnu en fordel ved skydedøre er, at de giver nem adgang fra boligen til haven eller terrassen. Ofte er det små ændringer som disse, der kan pladsoptimere dit hjem, give mere luft og plads, og skabe en følelse af overskud. Således kan du ved hjælp af indretningen pladsoptimere din bolig.