Så længe jeg kan huske tilbage – og det er nu mere end 50 år – har vi haft en skøn juletradition hjemme hos min familie. Vi er kun 2 børn (døtre) og vores forældre naturligvis. Der er 4 år imellem os.
Selv efter vi er blevet voksne, er det en tradition, vi har taget med os – også til vores egne familier.
Selve traditionen går ud på – og hold nu fast : Vi skiftes til at tage en gave under træet og bære den over til den, der skal have gaven. Reglen er, at vi ikke må tage gaver, der er fra den anden søster eller til den anden søster.
Først dansen om træet
Først skal der danses om juletræet. Vi prøvede altid på at forhandle os frem til det første og det sidste vers af de samler, vi skulle synge, for at vi kunne komme hurtigere til gaverne.
Når gaven er båret over til modtageren kigger vi alle sammen på, at der bliver åbnet, og vi ser alle, hvad det er. Efter der er givet knus, findes der en ny gave. Dette gør, at gavegivningen bliver en begivenhed, vi kan hygge os med hele juleaften, og det nyder vi alle meget.
Faktisk tror jeg, at vi alle sammen prøver at strække tiden, da det er noget, vi nyder rigtigt meget, at der bliver gjort noget ud af at åbne pakkerne.
Julemanden kom med gaverne
Da vi var små, kom julemanden med gaverne, og de blev lagt under træet fra hans sæk. Der gik nogle år, før vi fandt ud af, at det faktisk var vores far, der var julemanden.
Jeg har købt et armbånd fra Ole Lynggaard smykker til min søster i år og et ur fra Certina Ure til min far. Uret fra Certina fandt jeg rigtigt billigt her.
Har du også smykker under træet i år? Og hvilke?
Mine mænd griner lidt
Jeg har jo haft ganske mange mænd gennem tiderne, og de ahr alle grinet lidt af juletraditionen, men som den ganske selvoptagede prinsesse, jeg nu engang er, har jeg altid fået min vilje. Og det bliver jeg nok ved med!