Jeg har fået en rigtig dårlig vane. Det er en vane, som mange mennesker har: Ind på Facebook og se, hvad vennerne laver. Jeg hader mig selv for det. Men alligevel. Min nysgerrighed tager overhånd. Jeg skal bare lige tjekke Facebook. Og jeg ved godt, at jeg ikke er den eneste. I går var jeg så inde på Facebook igen. Og jeg så et billede, som fik mig til at grine højt. Det var et billede af en af mine venner, som lå på knæ med hele overkroppen inde under et juletræs nederste grene. Rumpen stak ud og op under grenene. Og jeg kunne da godt regne ud, at han var ude med sit barnebarn for at fælde juletræet. Det så bare så skægt ud. Hans kone havde da også lavet en sjov kommentar.
Flot de gider
Efter at have grinet færdig tænkte jeg sådan set, at det er flot, at de gider. De gør det jo ikke, fordi de elsker selv at fælde juletræer. De gør det, fordi de synes, at deres barnebarn skal have en god oplevelse. Når de nu alligevel har hende for sig selv i en dag eller to. Men det er da beundringsværdigt, at de sådan tager lagvis af tøj på, får den lille pakket ind, og så begiver de sig ud i plantagen for at finde det eneste, rigtige juletræ – og så fælder de det selv. Jeg ville aldrig gøre sådan noget selv. Faktisk så vil jeg slet ikke holde jul. Men det er en helt anden sag.
Brug for god skruemaskine
Nu har de så fået fældet det der træ. Og så skal de slæbe det hen til bilen og få det lagt op på tagbæreren. Men ikke kun det. Når de så endelig langt om længe er hjemme, og det lille barn er træt efter en lang dag, så skal der laves varm chokolade, og bagefter så skal min kammerat ud at sætte fod på juletræet. Jeg håber virkelig, at han har en rimeligt god skruemaskine, så det kan gå hurtigt. Han må da være træt. Men kender jeg ham ret, så giver han ikke op, førend træet står fint på den hjemmelavede træfod. Han har sikkert også en af de der fine høvlebænke, som man kan bruge til at skære et bræt ud og få sat, klodser på, så det danner et kryds. Og så skal de jo til at pynte det. Deres barnebarn har sikkert fået en lur og er frisk på at være med til det. Det bliver et herligt roderi hjemme hos dem. De har meget julepynt, ved jeg.
Hvordan klarer de det?
Altså hvordan kan de klare det? Jeg ville være ved at segne om af træthed. Men nej. De er nogle energibundter, og de vil gøre alt for deres barnebarn. Det er det første. De har 4 børn. Så der kommer sikkert flere snart. En fin, lille familie. Jeg kunne bare godt lide at vide, hvor øm min ven var i kroppen dagen efter den tur i plantagen. Det er jo ikke helt nemt at fælde et juletræ uden professionel hjælp.