Tag ud under åben himmel og lav noget aktivt sammen. Hele familien kan være med til fodboldgolf og vil med sikkerhed få nogle skægge og hyggelige timer i hinandens selskab. Bedsteforældre kan også sagtens være med, for spillet stiller ikke store krav til fysikken, ligesom man heller ikke behøver at være en god fodboldspiller får at få succes på fodboldgolfbanen. Reglerne er så simple, at både store og små familiemedlemmer med lethed kan spille sammen. Pak en madkurv, tag afsted og lav en fælles dag ud af det.
I godt vejr kan hele familien samles om fodboldgolf
Der ligger fodboldgolfbaner spredt ud over det meste af landet. Over de senere år er fodboldgolf nemlig gået hen og blevet ganske populært blandt danskere i alle andre. Har man først prøvet det sjove spil en gang, så ved man også hvorfor. Mange fodboldgolfbaner er kun åbne i de lune lyse måneder, men der er også en del, hvor man kan komme og spille året rundt. Bliv ikke bare siddende der hjemme og vent på at det lunefulde danske vejr arter sig. Med den rette påklædning tager ingen skade af en byge eller to. Frisk luft og gode grin er noget vi alle har gavn af. Det fællesskab man har sammen i et spil fodboldgolf, kan man leve højt på længe efter og så betyder det ikke så meget, om spillet foregik i bragende solskin eller i mindre godt vejr.
Hvad er fodboldgolf?
Populært sagt, så er fodboldgolf en blanding af golf og fodbold. Eller måske endda nærmere lidt i stil med minigolf. Blot spilles det med en ganske almindelig fodbold og fødderne i stedet for en golfkølle og en golfbold. Men den grundlæggende idé er den samme: Man skal forcere nogle forhindringer for dernæst at få skudt bolden i hul. Men ud over det, er reglerne i fodboldgolf ganske simple. Et eksempel på et standard regelsæt for fodboldgolf kan eksempelvis ses her hos Nymarksminde. Nymarksminde har også sin egen store 18-hullers fodboldgolfbane, med maser af spændende og sjove udfordringer. Du kan se et layout af deres fodboldgolfbane her: http://nymarksminde.dk/fodb_banerne.php.
Bestil plads, så hele familien kan samles om fodboldgolf
På nettet finder I nemt en fodboldgolfbane i jeres område. Tag kontakt til stedet inden I kører afsted, så er I helt sikker på, at der er plads til jer når i ankommer. Jo flere I kan samle til en dejlig dag med fodboldgolf, jo bedre. Brug den lokale bane som ramme til den næste fødselsdag eller familiefest. Medbring selv mad og drikkevarer. De fleste baner har endda en grill, som I kan benytte.