Det er formentlig naturligt nok, at jeg jævnligt bliver spurgt til råd af venner og bekendte, når de står i den situation, at de skal skifte bil. For sagen er, at jeg i en stor del af mit erhvervsaktive liv har været beskæftiget i bilbranchen, så jeg forventes jo nok at vide noget om biler.
Det gør jeg selvfølgelig også, men mit problem er i mange tilfælde, at jeg ikke ved ret meget om, hvad den pågældende, der spørger mig til råds, har af forventninger til sin nye bil, så i langt de fleste tilfælde bliver mine råd af temmelig bred karakter.
Det var meget nemmere for mange år siden, for da kunne man med sit kendskab til branchen nemt finde nogle bestemte bilmærker, som man direkte ville fraråde en ven eller bekendt at købe. Men sådan er det ikke mere, for markedet er i dag sådan, at så godt som alle bilmærker er lige gode ud fra hver sin betragtning og når indkøbsprisen også skal tages i betragtning.
Så jeg har i dag en tilbøjelighed til at sige til folk, der spørger mig, at de skal købe den bil, de synes bedst om, indenfor den prisramme de nu har mulighed for at bevæge sig. Men så understreger jeg også altid, at jeg udelukkende tænker på fabriksnye biler, for når det gælder brugte biler, spiller der så mange faktorer ind, at jeg ikke kunne drømme om at komme med gode råd. Og den holdning forstår langt de fleste heldigvis godt.