Det var en barsk oplevelse, da vi i sidste uge lige pludselig ikke havde varme i huset. Først troede jeg, at oliefyret var gået i stykker, men det viste sig, at vores tank ganske enkelt var løbet tør for olie, og så er der jo ikke noget at sige til, at fyret ikke kunne fungere.
Det var bidende koldt, og jeg var lige så bidende rasende, for jeg har i flere år haft et fast abonnement hos vores olieselskab, som har forpligtet sig til løbende at levere fyringsolie til os, så vi ikke skulle kunne komme i den ubehagelige situation.
Og selvfølgelig var det en aften, at tanken løb tør, så jeg havde ikke mulighed for at gøre noget ved det, før dagen efter. Jeg var ovre hos naboen for at låne en elektrisk varmeovn, som jeg vidste, han havde stående i sit redskabsskur. Den hjalp lidt, men kunne ikke klare ret meget, fordi det frøs syv-otte grader udenfor.
Dagen efter ringede jeg til olieselskabet og skældte ud over situationen. Damen i telefonen beklagede meget og fortalte, at der var sket en fejl og at de ville komme indenfor få timer og fylde olie på vores tank.
Jeg var på nippet til at takke nej og opsige mit abonnement, men på den anden side har det virket upåklageligt i flere år, så en enkelt fejl bør man jo også kunne tilgive. Dertil kommer, at det er ret billig fyringsolie, vi får fra selskabet, så jeg valgte at lade abonnementet køre videre.