Det er en vidunderlig, lun sommerdag. Sidst på eftermiddagen. Du ved lige ved den tid, hvor man er ved at tage sig sammen til at begynde at få ordnet grønsagerne til en salat og aftensmaden efter en afslappet dag med familien. Jeg er ude og gå tur med vores hund. Det er en stor og godmodig golden retriever. Hun er sød og kærlig og elsker børn. Vi går vores sædvanlige tur: Vi følger gangstien op til søen, og så går vi rundt om den. Hun får lov til at løbe frit på nogle af strækningerne rundt omkring søen. Men her mens vi går på gangstien, må jeg holde hende i snor.
Børn i gyngestativet
Jeg kan høre, at der er børn, der leger i en have. Jeg kan ikke se dem. Hækken og hegnet er for højt. Men jeg kan høre, at de gynger. Deres gyngestativ knirker – eller hviner, hvis jeg kan sige det på den måde. Der må være en af gyngernes ophæng, der trænger til olie. Det er en ret irriterende lyd. Du ved, sådan en monoton lyd. Det er sådan en lyd, som hvis man hører den, så kan man blive vanvittig af at lytte til den. Hvis man ikke hører den, fordi man måske er optaget af noget andet, ja, så lægger man bare ikke mærke til den. Børnene hører den ikke. De har det bare dejligt, kan jeg høre.
Min hund og jeg går videre. Jeg kan mærke på hende, at hun ved, at det ikke varer så længe, inden jeg slipper hende løs. Hun elsker at få lov til at løbe frit. Hun er dog også rigtig sød og god til at komme, når jeg kalder på hende. Jo, det er en velopdragen hund. Der er kun 150 m til zigzagget, som ligesom danner indgangen til stien rundt om søen. Vi kommer ned til søen, og jeg sætter hende fri. Hun lunter foran mig. Snuser, vender sig om for at se efter mig. Lunter videre og krydser stien flere gange. Løber tilbage til mig. Jeg har fundet en pind. Jeg kaster den, og hun fanger den. Hun elsker det. Vi går og nyder, at dagen lige så stille er ved at gå på hæld. Vi nyder også stilheden. Vi nærmer os udgangspunktet for runden omkring søen, og hun ved godt, at hun ikke må. Men hun hører nogle børn skrige og løber ind i en have.
Et badebassin er altid lykken
Der er nogle børn, som leger i et badebassin fra Fedepriser.dk, og hun løber hen til dem. Hun kan godt lide vand. Jeg farer hen til haven og kalder på hende. Men det er for sent. Hun står i det lille badebassin og nyder, at børnene klapper hende. Jeg går hen til dem og giver hende snor på. Børnenes far står inde i stuen og har set det hele. Jeg råber ”Undskyld” og går min vej. Ude på vejen løber børnenes far mig op. Han er ikke gal, som jeg troede, han ville være. Han spørger om min hund på et tidspunkt skal have hvalpe, og om han må komme på venteliste til en af dem.