Vores søn Kim ringede en fredag aften for at invitere sig selv på morgenmad dagen efter. Der var noget, han ville tale med os. Han ville komme alene, for hans kæreste Mie skulle på arbejde, så ved ni-tiden ville han besøge os og tage en pose morgenbrød med.
Jeg var spændt på, hvad Kim ville tale med os om, på hans tonefald i telefonen var jeg sikker på, at det ikke var noget sørgeligt, snarere noget spændende og lykkeligt. Måske er vores første barnebarn på vej, tænkte jeg, eller har de købt et hus eller måske vundet en god sum penge i Lotto?
Kim var i godt humør, da han kom lørdag morgen, men det varede en rum tid, før han forelagde os sit ærinde. Han ville fri til Mie søndag eftermiddag, når hun kom hjem fra job, og han havde brug for nogle tip om, hvordan han kunne gøre det så romantisk som muligt.
Det første, jeg tænkte på, var masser af stearinlys og langstilkede mørkerøde roser smagfuldt arrangeret i lejligheden, hvor der naturligvis var støvet af og vasket gulve, to champagneglas på spisebordet, elegant opdækning til Tapas, dæmpet musik og dæmpet belysning.
Kim blev lidt forlegen over mine forslag, han gav udtryk for, at romantiske seancer med stearinlys og knæfald for sin elskede Mie gjorde ham nervøs.
Heldigvis kom min mand ham til hjælp, Kim fik at vide, at uanset hvordan ordene falder, når du frier, vil Mie under alle omstændigheder sige ja. – Og det gjorde hun selvfølgelig.