Min mand er udlært som murer og har sit eget lille firma. Han laver mest små opgaver, så som at få folks brændeovne monteret godt, så udtrækket i væggen er effektivt. Mange husmødre er bekymrede for at få slået hul i væggen i stuen, når ovnen skal sættes op. Men hyggen og besparelsen, den giver, får dem til at acceptere, at en murer hjælper. Og når de finder ud af, at man faktisk ikke kan se, at der blev slået et hul i væggen, efter at min mand har hjulpet med at sætte brændeovnen op, så er de glade. Han er dygtig. De små opgaver strømmer ind. Det kan fx også være reparationsarbejde, der skal laves efter en vandskade i en kældervæg eller sådan noget.
En glad mand
Men her forleden kom min mand så hjem. Han var kisteglad. Han har fået mulighed for at få en stor opgave. Noget med noget udvendigt arbejde på et hus. Han siger, at han gerne vil lave større opgaver. De små kan blive lidt for rutinemæssige. Og noget udfordring er aldrig at kimse ad.
Lige nu er han ved at udarbejde et tilbud til kunden. Der skal indhentes priser på materialer, der skal udregnes arbejdstimer, og så skal der findes priser på leje af stillads. Han har ikke selv et stillads, så han er nødt til at finde et stillads firma, han kan leje et fra.
Jeg hjælper ham med tilbuddet. Han er god til sit håndværk, men ikke god til tal. Og heller ikke til at huske alle de ting, som tilbuddet skal indeholde. Fx nu det her tilbud. Han glemte at fortælle mig, at der også skal en tømrer ind over. Der skal laves nye vinduesrammer, og de skal laves i træ. Det betyder, at der skal indkøbes træ. Vi kan finde forskellige sorter, der kan bruges, og alt efter hvilken sættes prisen. Han huskede dog at bede mig om at lede efter et sted, hvor man kan leje stilladser. Huset er nemlig meget højt. I tre plan. Det er ikke et helt almindeligt, etplans parcelhus.
Stilladsfirmaer
Jeg har ledt efter et firma, men de kan være lidt svære at finde. Det er jo ret specielt, at han ikke selv har et stillads. Han plejer jo at arbejde indendørs, så det er muligvis ikke nødvendigt. En stige kan klare det. Men nu skal det meste af arbejdet jo foregå udendørs, så et stillads er nødvendigt. Han kan jo ikke klatre op og ned ad stiger i 3 etagers højde, bare for at bære mursten op. Mørtlen når da at tørre, inden han kommer helt derop.
Udlejning
Min søgning på Google har dog givet pote. Jeg skrev kun få ord i feltet: ”Stilladsudlejning i nærheden af mig”. Og vupti. Frem kom en fin, lille liste med 6 firmaer, som udlejer personhejs. Jeg har skrevet til dem. Givet dem, oplysninger om antallet af km2 stilladserne skal dække, hvornår og hvor længe vi får brug for dem. Jeg har også spurgt dem, om vi selv kan sætte dem op, eller om det er noget, de kan gøre for os. Nu venter jeg på svar fra dem.