Da vi sidste år valgte at købe et sommerhus i et dejligt område bare 35 km fra byen, hvor vi bor, var vi ikke i tvivl om, at vi ville komme til at bruge det meget i sommerhalvåret, for der er trods alt ikke længere, end at det er overkommeligt at køre til og fra arbejde.
Vores sommerhus ligger i et meget velorganiseret område med en særdeles aktiv grundejerforening. Det fandt vi hurtigt ud af, idet vi som nye grundejere modtog et fyldigt velkomstbrev med en masse praktisk beskrivelse af forskellige vilkår i området.
I brevet blev vi gjort opmærksom på, at der er afhentning af affald i området hver anden onsdag i sommerhalvåret, mens man om vinteren må nøjes med renovation hver fjerde uge.
Men dertil kommer, at grundejerforeningen to gange om året arrangerer afhentning af storskrald, så man kan komme af med kasserede terrassemøbler eller andet. For os lød det som en rigtig god ordning med storskraldet, for det er jo ofte et problem at komme af med sådan noget.
Men hvis man for eksempel holder to ugers ferie i sit sommerhus i vinterhalvåret, kan det knibe med plads i affaldsspanden, og derfor har grundejerforeningen sørget for at opstille en affaldscontainer på et centralt sted, så man har mulighed for at komme af med overskydende affald, der ikke er plads til i affaldsbeholderen.
Så ude i sommerhusområdet er vi ikke henvist til udelukkende at trække på den kommunale renovation, så vi synes faktisk, at vi har glimrende forhold derude.